KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG for langsomt i forhold til den faktiske belastning. Køl og varme kan modarbejde hinanden. Og fejl kan stå uopdagede i længere tid, hvis driften ikke får tydelige alarmer eller data, der kan bruges i hverdagen. Her får bygningsautomatik en anden betydning end blot at være et teknisk krav. Et velfungerende system kan give driftspersonale og bygningsejere bedre indsigt i, hvordan bygningen faktisk bliver brugt, og hvor energien forsvinder. Det kan samtidig gøre det lettere at dokumentere effekten af tiltag over for ledelse, politikere, lejere eller myndigheder. Men automatik løser ikke opgaven alene. Hvis data ikke bliver omsat til handling, eller hvis anlæggene ikke er korrekt indreguleret, risikerer bygningsejeren at investere i teknologi uden at få den fulde energimæssige effekt. Derfor bliver den indledende screening afgørende. Overblik før investering Foto: Colourbox Foto: Colourbox ningsmassen består typisk af skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, administrationsbygninger, plejecentre og kulturfaciliteter med forskellige tekniske anlæg, forskellige brugsmønstre og forskellig vedligeholdelsesstand. Derfor er energirenovering i stigende grad en prioriteringsopgave. Det handler om at finde ud af, hvor behovet er størst, hvor effekten er mest dokumenterbar, og hvor driften kan forbedres uden nødvendigvis at begynde med de største investeringer. De næste års energirenoveringer bliver ikke kun et spørgsmål om at bygge om, men om at styre bedre. For mange offentlige bygningsejere bliver første skridt at skabe et samlet overblik. Det kan bestå af energimærker, forbrugsdata, tekniske installationer, alder på anlæg, kendte driftsproblemer, kommende vedligeholdelsesbehov og bygningernes faktiske brug. Når de oplysninger samles, bliver det lettere at skelne mellem bygninger, hvor der er behov for større renovering, og bygninger, hvor optimering af eksisterende anlæg kan give en mærkbar effekt. I nogle tilfælde kan justering af styring, bedre behovsregulering eller forbedret overvågning være et relevant første skridt. I andre tilfælde vil data pege på, at anlæg eller klimaskærm bør indgå i en større renoveringsplan. Det er især vigtigt i kommunale bygninger, hvor budgetter, politiske beslutningsgange og driftshensyn skal hænge sammen. En energirenovering skal ofte konkurrere med andre investeringer, og derfor bliver dokumentation for både effekt, rentabilitet og driftsmæssige konsekvenser central. Foto: Colourbox Hvis indsatsen ikke bliver prioriteret, kan konsekvensen være, at bygningsejeren ender med enkeltstående projekter, der ikke nødvendigvis rammer de største energitab. Omvendt kan et bedre beslutningsgrundlag gøre det muligt at planlægge renoveringer, så energikrav, drift, vedligehold og økonomi tænkes sammen. Udfordringen er ikke kun at opfylde kravene, men at vælge den rigtige rækkefølge. Fra regelkrav til handleplan De kommende år vil flere bygningsejere skulle forholde sig til, hvordan kravene omsættes i praksis. Det gælder både de konkrete krav til bygningsautomatik i større bygninger og den bredere renoveringsopgave i den offentlige sektor. For rådgivere, entreprenører og leverandører betyder det, at energirenovering i højere grad vil kræve tværfaglighed. Det er ikke nok at kunne levere et anlæg. Man skal også kunne forstå bygningens drift, dokumentationskrav, brugerbehov og økonomiske rammer. For bygningsejerne bliver opgaven at komme fra regelkrav til handleplan. Det kræver data, tek- nisk indsigt og en klar prioritering af, hvilke bygninger der skal først. Først derefter kan energirenovering blive til konkrete projekter, der både reducerer forbrug, forbedrer drift og giver bedre grundlag for fremtidige investeringer. Fra krav til konkret projekt 1. Kortlægning Energimærker, forbrugsdata, tekniske anlæg og driftsproblemer samles. 2. Screening Bygninger vurderes efter energitab, teknisk tilstand, rentabilitet og brugsmønster. 3. Prioritering De bygninger og anlæg, hvor effekten forventes størst, udvælges først. 4. Projekt Tiltag omsættes til udbud, budget, tidsplan og tekniske krav. Når teknikken ikke arbejder sammen En væsentlig del af energitabet i større bygninger ligger ikke nødvendigvis i ét defekt anlæg. Det kan også opstå, når varme, køl, ventilation, brugsvand, belysning og bygningsstyring ikke spiller sammen. Ventilation kan køre i lokaler uden brugere. Varmeanlæg kan regulere 7 5. Drift og dokumentation Foto: Colourbox Effekt følges gennem data, regulering, fejlalarmer og løbende optimering. JULI 2026 LEVENDE BYMIDTER KOMMUNER TESTER FREMTIDENS BYLIV ENERGIRENOVERING FRA EU-KRAV TIL KONKRETE PROJEKTER KLIMATILPASNING DATA GIVER BEDRE BESLUTNINGER BYGGERI MED OMTANKE ROBUSTE LØSNINGER TIL FREMTIDENS VELFÆRD ANNONCETILLÆG 2 KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Fra vision til virkelighed Danske kommuner står midt i en af de største omstillinger i mange år. De skal udvikle byer, renovere bygninger, klimatilpasse infrastrukturen, skabe attraktive boligområder og samtidig sikre, at ressourcerne bliver brugt dér, hvor de ska KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG 3 Kommuner kan spare energi i bygningerne uden at begynde forfra Kommunerne står over for nye krav til energieffektivisering af den offentlige bygningsmasse. Hvert år frem mod 2030 skal staten, kommuner og regioner udpege mindst tre pct. af de omfattede offentlige b 4 KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Kommunerne kan spare milliarder på energi - men anlægsloftet står i vejen 2,5 mia. kr. Så meget bruger kommunerne hvert år på energiforbruget i deres bygningsmasse. Tænk, hvis bare nogle af de penge i stedet kunne investeres i flere pædagoger, tolærerordninger ell KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG 5 Foto: Colourbox Foto: Colourbox Foto: Colourbox tetsdirektivet. Direktiverne betyder bl.a., at alle kommuner skal spare 1,9 pct. af energiforbruget og energirenovere 3 pct. af bygningsarealet hvert år. Samtidig skal de dårligste 16 pct. af bygningsmassen have e 6 KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Bygningsautomatik rykker ind i energirenoveringen Krav til energieffektivisering og bedre styring af tekniske anlæg gør energirenovering til en større driftsopgave for kommuner, regioner og professionelle bygningsejere. Næste skridt bliver at omsætte regler, energ KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG for langsomt i forhold til den faktiske belastning. Køl og varme kan modarbejde hinanden. Og fejl kan stå uopdagede i længere tid, hvis driften ikke får tydelige alarmer eller data, der kan bruges i hverdagen. Her får bygningsautomatik en anden betydning end blot at 8 KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Foto: Colourbox Kommuner skal fra energikrav til konkrete planer EUs nye krav til energieffektivisering lægger pres på den offentlige bygningsmasse. For kommunerne handler opgaven dog ikke kun om at forstå direktiverne, men om at omsætte dem til prioriteringer, b KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG 9 Foto leveret af Dansk Kloak Inspektion ApS Præcise ledningsdata skal styrke kommunernes investeringer i kloaknettet Mange kommuner og forsyninger står over for store investeringer i klimatilpasning, renovering og drift af kloaknettet. Samtidig skal investeringern 10 KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Fremtidens kloaknet kræver bedre data Klimatilpasning, vedligehold og prioritering af investeringer stiller stigende krav til viden om kloakledningernes tilstand. Derfor får TV-inspektion en større rolle, når ledningsejere skal træffe beslutninger om drift, renov KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Foto: Colourbox 11 Foto: Colourbox Ny teknologi kan målrette indsatsen Samtidig er TV-inspektion på vej ind i en mere digital fase. Droner og kunstig intelligens vinder indpas og kan være med til at gøre arbejdet mere målrettet, især når store områder skal vurdere 12 KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Foto leveret af Norplan Under asfalten hænger det hele sammen Kloak, regnvand, fjernvarme og klimatilpasning bliver ofte planlagt som adskilte opgaver. Men i kommunernes virkelighed mødes de samme steder: under veje, i byggemodninger og i byområder, hvor ældre l KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG 13 Fotos leveret af Stjernholm A/S Selvrensende riste skal holde affald ude af vandmiljøet Kraftigere regn presser ældre fælleskloakerede systemer, hvor overløb kan blive nødvendige, når kloakkerne ikke kan følge med. Det aflaster systemet, men kan samtidig føre pa 14 KOMMUNER I VÆKST BAGGRUNDSINFORMATION Foto leveret af BAKBAK AS Stevns Kommune åbner verdensarven for flere Med restaureringen af Pyramiden i Boesdal Kalkbrud tager Stevns Kommune næste skridt i udviklingen af Stevns Klint som verdensarvsdestination. Projektet skal ikke kun bevare en markant KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG 15 Kompleks restaurering viser vejen til næste projekt Offentlige og erhvervsmæssige byggeprojekter stiller ofte krav, der rækker ud over selve udførelsen. Entreprenøren skal kunne planlægge, koordinere flere fag, håndtere uforudsete forhold og samtidig sikre fremdr 16 KOMMUNER I VÆKST BAGGRUNDSINFORMATION Assens tester fremtidens bymidte mellem havn og handelsgade Assens Kommune bruger midlertidige byrum, trafikale forsøg og lokal inddragelse til at afprøve, hvordan bymidten kan blive mere levende. Målet er at skabe en stærkere sammenhæng mellem havnen, han KOMMUNER I VÆKST BAGGRUNDSINFORMATION 17 Foto leveret af Assens Kommune Lokale aktører former forsøget Foto leveret af Assens Kommune lukkes eller begrænses for biltrafik i forsøgsperioden, enkelte parkeringspladser inddrages, og arealerne bruges i stedet til ophold, leg og aktiviteter. Det han 18 KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Ny børnehave til Slagelse Kommune afleveret august 2025. Foto: Niels Lien Et godt byggeri begynder med et gennemarbejdet tilbud For kommuner og professionelle bygherrer begynder en god byggesag længe før håndværkerne møder ind på pladsen. Den begynder i tilbuds KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG SAB Toften. 19 Foto leveret af KAB Skæve boliger kræver både tempo og lokal forankring København har behov for flere skæve boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Samtidig viser en ny evaluering fra Socialforvaltningen, at nye boliger kræver mere end en l 20 KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Foto leveret af Tømrerentreprisen A/S Skæve boliger kræver robuste valg og god dialog Når kommuner og almene boligorganisationer bygger boliger til borgere, der ikke passer ind i et almindeligt boligbyggeri, handler opgaven ikke kun om kvadratmeter og pris. Bygg KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG 21 Foto leveret af Slagelse Kommune Over 20 millioner kroner til forbedring af havnaturen ved Storebælt Klint Slagelse Kommune, Nordea-fonden og Den Danske Naturfond går sammen om et nyt naturgenopretningsprojekt i havet ud for Storebælt Klint med et samlet budget 22 KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Børnehuset Vinge Fremtidens børnehave vokser frem i halm i Vinge Med 450 m2 stråelementvægge bliver den kommende daginstitution i Vinge Danmarks største byggeri af sin slags og et markant eksempel på, hvordan fremtidens byggeri kan forene bæredygtighed, arkitekt KOMMUNER I VÆKST ANNONCETILLÆG Børnehuset Vinge Foto: Celine Dahl og en del af det hverdagsliv og de fællesskaber, som er helt centrale i Vinges udvikling. Samtidig viser byggeriet, hvordan vi kan tænke klima og innovation ind i byens fysiske rammer gennem brugen af biobaserede materialer og løsn LÆS MERE OG BESTIL VAREPRØVE Scan QR kode BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK også i kommuner med zinkrestriktioner Restriktioner mod brugen af zink i byggeriet indføres i fortsat flere kommuner. Det har bl.a. givet udfordring ved nybyggeri med lokal afledning, hvor der er ønske om zinktagrender. Derfor